Bedste Billige Robotstøvsugere – 2023

Hvor meget robotstøvsuger kan du få for mellem 1000 og 3000 kroner. Faktisk en hel del. Men du undgår ikke at komme til at gå på kompromis med nogle af de mest vigtige egenskaber. Særligt batterilevetiden og sugeevnen er lavere på de billigste modeller. Læs med her, og få vores ærlige vurdering af nogle af de bedste robotstøvsugere til absolut lavpris.

Har du brug for en billig robotstøvsuger til f.eks. sommerhuset eller et andet sted, hvor rengøringen måske ikke behøver være helt så grundig?

Eller rækker budgettet ikke til de dyrere modeller på markedet?

Så findes der masser af billige entry-modeller, som giver dig en robotstøvsuger til priser tæt på en tusse. De kan støvsuge, kan oftest også styres fra en app, men sugeevne, driftstid og ladetid er ikke imponerende. Og kun få af de billigste modeller giver dig mulighed for at få gulvet vasket.

EgenskabBlaupunkt RVC201Xiaomi E10Medion MD10065Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012iRobot Roomba 694/695Neatsvor X500Eufy Robovac X8 Hybrid
Sugeevne (Pa)1000 Pa4000 PaIkke oplyst5500 PaIkke oplyst3000 Pa4000 Pa
NavigationssystemSensor-baseretSensor-baseretSensor-baseretSensor-baseretiAdapt® navigationSensor-baseretSensor-baseret
Støvbeholder (L)0,5 l0,4 l0,3 l0,6 l0,6 l0,35 l0,4 l
Vandtank (L)0,2 l0,2 l0,6 l0,25 l
Opladningstid (timer)5 timer4 timer6 timer4 timer3 timer4 timer5 timer
Driftstid55 min.110 min.110 min.150 min.60 min.120 min.180 min.
App-styringJaJaJaJaJaJa
StemmestyringIndirekteIndirekteIndirekteIndirekteIndirekteIndirekte
Støjniveau (dB(A))Ikke oplystIkke oplyst65 dB(A)Ikke oplyst60 dB(A)55 dB(A)60 dB(A)

Flere positive overraskelser blandt de billigste robotstøvsugere

Med et udgangspunkt i robotstøvsugere på lige over 1.000 kroner, var forventningerne ikke de store.

Men selv om vi kun ser på de allerbilligste – og tit også lidt ældre – modeller, er der faktisk kun en enkelt, som falder fuldstændig igennem. Resten klarer sig rigtigt hæderligt, selv om vi skulle udvide budgettet med næsten 1.000 kroner, før vi fandt nogle modeller, som ikke gav anledning til ærgrelser, hver gang de kørte.

Så selv om du ikke har de 8-10.000 kroner, de absolutte topmodeller koster, kan du sagtens få en fornuftig robotstøvsuger til en pris, som ligger under de fleste manuelle modeller.

Og er en gulvvasker-funktion et must, kan du rent faktisk få det med i prisen for ikke meget mere end 1.000 kroner.

Så læs med her, og bliv lige så overraskede som os.

Blaupunkt RVC201 – den absolut billigste robotstøvsuger på markedet

Med en pris lige over 1000 kroner er Blaupunkt RCV201 med rimelig sikkerhed den billigste robotstøvsuger på markedet.

Til den pris får du bestemt ikke markedsledende præstationer – og heller ingen moppe- eller gulvvaskefunktion. Eller mulighed for appstyring.

Hvad du får, er en robotstøvsuger, som du kan sætte på gulvet, tænde på en knap, og så støvsuger den det lokale, som den står i. Og har du ikke alt for høje dørtrin, tager den også de tilstødende lokaler med.

Den indbyggede sensorstyring kortlægger lokalet, og navigerer støvsugerrobotten uden om eventuelle forhindringer. Og med en højde på kun 8,2 cm tager den også ubesværet turen ind under de fleste sofaer og andre møbler med ”lav frihøjde”.

Bedst til gulve uden tæpper

Sugeevnen på Blaupunkt RVC201 var svær at finde frem til. Ikke engang i manualen er den til at finde. Men i videoen som du finder et link til efter anmeldelsen, står den oplyst som 10 W – hvilket svarer til cirka 1000 Pa. Det er den laveste sugeevne på de støvsugerrobotter, vi har samlet i denne tekst.

I praksis virker det dog til, at Blaupunkt RVC201 støvsuger træ- og flisegulve uden tæpper stort set lige så godt, som de støvsugere i testen, som har en højere sugeevne. Men har du tæppe på gulvet, skal det være meget korthåret, hvis støvsugningen skal være effektiv.

Støvbeholderen rummer en halv liter. Det rækker til et pænt antal støvsugninger, før du har brug for at tømme den. Dog synes sugeevnen at aftale en smule, jo mere fyldt støvbeholderen bliver.

Så skal du have den mest effektive støvsugning, bør du tømme støvbeholderen efter hver 3-4 støvsugning.

Testens korteste driftstid – lige akkurat

Blaupunkt RVC201 er ikke det optimale valg til dig, der har en stor bolig. For batteriet rækker kun til en driftstid på 55 minutter – og i praksis er den oftest lidt kortere. Særligt hvis du har tæpper på gulvet.

Samtidig har støvsugeren en ladetid på hele fem timer.

Det er lige akkurat testens korteste driftstid på en opladning. Med kun 5 minutter til de nærmeste konkurrenter. Men så absolut testens suverænt dårligste forhold mellem lade- og driftstid.

God til sommerhuset og studenterhyblen

Alligevel vil jeg mene, at du får ret meget robotstøvsuger for pengene. For som sagt gør den et udmærket stykke arbejde på gulve uden eller med korthårede tæpper.

Det gør robotstøvsugeren her til et godt valg til dig, som gerne vil være fri for at skulle svinge støvsugeren selv, hver gang du kommer ud i sommerhuset. Eller dig, som gerne vil slippe for at selv at støvsuge din studiebolig eller mindre lejlighed.

Eller den sparsommelige, som gerne vil slippe for støvsugningen, uden at skulle punge ud med en masse penge.

FordeleUlemper
Ekstrem lav prisKort driftstid
Overraskende god sugeevne på træ- og flisegulve, samt på korthårede tæpper.Suverænt dårligste forhold mellem lade- og driftstid
Stor støvbeholderIngen app-styring
Superenkel betjeningIngen moppefunktion

Vi kunne desværre ikke finde nogle butikker med dette produkt.

Xiaomi E10 – både støvsuger og vasker gulv for lige over en tusse

Xiaomi E10 er endnu en robotstøvsuger til lige over 1.000 kroner. Men her får du både moppefunktion og en sugeevne, der ligger tæt på de helt dyre støvsugerrobotter. Og et fornuftigt forhold mellem drifts- og ladetid.

Og så får du appstyring og -programmering med i prisen.

Ikke den bedste til at klare forhindringerne

Den største udfordring ved Xiaomi E10 er præcisionen i dens navigationssystem. For da modellen mangler det LIDAR laser-system, som de dyrere modeller har, kører den væsentligt langsommere. Og er rigtig dårlig til at håndtere forhindringer. Særligt ledninger.

Altså kan du nemt risikere, at den enten kører fast. Eller bruger flere forsøg på at komme rundt om en forhindring. Det tærer på den effektive driftstid, hvor den rent faktisk får støvsuget.

Samtidig er støvsugeren af en eller anden grund nødt til at tegne et nyt kort over din bolig, hver gang du skal bruge den. Og den tilhørende app giver hverken mulighed for at tegne eller gemme kortet. Det gør det endnu langsommere at få støvsuget.

Så selv om robotstøvsugeren på papiret har et ret fornuftigt forhold mellem lade- og driftstid, når den ikke særlig meget på de 110 minutter, som den kan køre i, når batteriet er opladet fuldstændigt.

Derfor skal din bolig ikke være særlig stor, før du skal regne med, at støvsugeren skal bruge mere end én opladning til at støvsuge overalt.

Appstyring for lige over en tusse

Til gengæld kan du glæde dig over, at du trods den lave pris, også får moppefunktion og appstyring med i Xiaomi E10.

Appen gør det muligt at programmere, hvornår støvsugeren skal køre, ligesom du kan se, hvor meget vand der er tilbage i støvsugerrobotten.

Fra appen kan du også vælge mellem fire forskellige sugestyrker: Silent, Standard, Medium og Turbo. Og det er muligt at indstille sugestyrken til hver programmerede kørsel, så du f.eks. er sikker på, at støvsugeren kører i Silent mode om natten. Det nedsætter dog sugeevnen en del, så du ikke få nær så grundig en støvsugning.

En rigtig smart detalje er, at appen giver mulighed for, at Xiaomi E10 kan arbejde sammen med en masse andre SmartHome-enheder – som ikke nødvendigvis behøver at være produceret af Xiaomi. Så har du f.eks. en enhed, som måler på kvaliteten af luften i indeklimaet, kan du programmere en betingelse, som sætter støvsugeren til at køre, hvis der er for meget støv i luften.

Snedigt.

Klarer også gulvvasken

Som sagt er Xiaomi E10 en af de 4 billige støvsugerrobotter, som kommer med indbygget gulvmoppe.

Moppefunktionen giver en hæderlig gulvvask i forbindelse med en støvsugning. Men du skal huske at sætte Water level til High, for at få det bedste resultat. Dog får du ikke det samme resultat, som hvis du havde vasket gulvet på traditionel vis.

Men det samme kan siges om gulvvaskefunktionen på mange af de dyrere robotstøvsugere. De kan trods alt ikke skrubbe gulvet lige så grundigt, som du selv kan.

En vigtig detalje er, at moppeenheden og den tilhørende vandtank monteres i bunden af støvbeholderen. Altså mister du en god del af støvbeholderens kapacitet på 0,5 liter, når gulvmoppen er monteret. Til gengæld udnytter støvsugeren de 0,2 liter vand i vandbeholderen ganske effektivt.

I praksis betyder det, at du oftest ender med at skulle tømme støvbeholderen efter hver eller hver anden kørsel med støvsugerrobotten, når gulvmoppen er monteret. Men oftest skal du alligevel have fat i støvsugeren, for at efterfylde vandtanken. Så det betyder ikke alverden i praksis.

Sugeevne på 4000 pa

Sugeevnen er angivet til 4000 pa. Det er en pæn høj sugeevne i forhold til prisen.

Den høje sugeevne udnyttes dog kun, hvis du kører med støvsugerens turbo-mode. Det tærer godt på batterilevetiden, og får støjniveauet til at stige gevaldigt.

Så i praksis vil du oftest køre støvsugeren i medium eller standard mode – og her begynder det at knibe med at kunne få suget f.eks. dyrehår og større nullermænd op.

Et godt køb til mindre boliger og sommerhuse

Med Xiaomi E10 får du væsentlig mere robotstøvsuger for lige over end tusse, end du gør med f.eks. Blaupunkt RVC201. Og gulvvask med i prisen.

Men grundet den ret langsommelige navigation og deraf følgende dårlige udnyttelse af batterilevetiden, er Xiaomi E10 stadig bedst egnet til mindre boliger og sommerhuse. Eller det lille kontor eller den lille butik.

Dog kan den også være et godt supplement til den rigtige støvsuger, hvis du har støvallergikere og en SmartHome-enhed, som måler på luftkvaliteten i boligen. Så kan støvsugeren lige tage en tur, hver gang der kommer for meget støv i indeklimaet.

FordeleUlemper
Ekstrem lav prisLangsommelig støvsugning
Du får både støvsuger og gulvvaskManglende LIDAR Laser-navigation
Nem betjening og programmering med appMoppen halverer støvbeholderens kapacitet
Lav højde gør det muligt at komme ind på steder, hvor større robotstøvsugere er for høje.Har svært ved at navigere rundt om forhindringer
Xiaomi Robot Vacuum E10 CG63049 Test Robotstøvsuger
Opdag den ultimative rengøringspartner med Xiaomi Robot Vacuum E10 CG63049 Robotstøvsuger! Denne avancerede robotstøvsuger leveres med et moderne navigationssystem, 3 rengøringstilstande og 4 justerbare sugestyrker for en effektiv rengøring. Med op til 110 minutters brugstid og en række smarte funktioner vil dit hjem altid være pletfrit med denne professionelle støvsuger....
Xiaomi E10 Støvsuger Robotstyret 0.4liter
Xiaomi Robot Vacuum E10 EU
Xiaomi Robotstøvsuger E10
4.5
Xiaomi Robot Vacuum E10 robotstøvsuger CG63049
3.5
Robotstøvsuger Xiaomi E10 2600 mAh Hvid
4
Xiaomi E10 Robotstøvsuger - 4 Sugeniveauer - 2600mAh - Hvid
Robotstøvsuger Xiaomi E10 2600 mAh
XIAOMI ROBOTSTØVSUGER E10 EU DOAP
4.5
Xiaomi E10 - støvsuger - robotstyret
4.5
Xiaomi robotstøvsuger - E10 EU
4.5
Xiaomi E10 Robotic Vacuum
Robotstøvsuger Xiaomi E10 EU 2600 mAh
1
Xiaomi Robot Vacuum E10 robotdammsugare

Medion MD10065 – god til gulve uden tæpper

Tyske Medion har naturligvis også en billig robotstøvsuger til et par hundrede kroner over en tusse i deres sortiment. Til prisen får du både appstyring og automatisk opladning i docking station. Men må så undvære muligheden for gulvvask.

Bedst til gulve uden tæpper

Det har ikke været muligt at finde en præcis angivelse på sugeevnen på Medion MD10065. Men at dømme efter kundeanmeldelserne på nettet, er den ikke verdensmester i at støvsuge gulvtæpper.

Til gengæld gør den det godt på træ- og flisegulve uden tæpper. Her skulle den efter anmeldelserne at dømme også være effektiv til at fjerne hår efter kæledyr, krummer og lidt større støvansamlinger.

Nem programmering med app

Ifølge kundeanmeldelserne på nettet er både opsætningen og programmeringen af Medion MD10065 ret nemt klaret med den tilhørende Medion app til støvsugeren.

Fra appen kan du vælge mellem hele 6 forskellige sugestyrker, og f.eks. sætte støvsugeren til at køre i Eco-mode. Herved forlænges driftstiden til 110 minutter, hvilket er næsten dobbelt så lang driftstid som i normal-mode. Til gengæld giver du så køb på de øverste trin på sugestyrken.

Problemer med navigationen

Den sensorbaserede navigation giver – ligesom med Xiaomi E10 – problemer med, at støvsugeren kan finde rundt. Flere kunder klager over, at den kan være rigtig længe om at finde ud fra et hjørne, eller komme rundt om en forhindring. Ja, en enkelt hævder ligefrem, at robotstøvsugeren sætter sig fast overalt.

Det betyder selvsagt, at støvsugeren bruger forholdsvis meget batteritid på at finde rundt – hvilket indskrænker rækkevidden på en opladning en hel del.

Opholder sig længe i ladestationen

Når batteriet er ved at være fladt, finder støvsugeren selvfølgelig selv tilbage til ladestationen. Her er den så til gengæld meget glad for at opholde sig. For en fuld opladning af det 2.600 mAh batteri tager hele 6 timer.

Det er den længste ladetid overholdet blandt de billige robotstøvsugere, vi har set nærmere på i testen. Det er dog ikke det dårligste forhold mellem lade- og driftstid.

Meget højlydte 65 dB(A)

Et støjniveau på 65 dB(A) svarer til en lidt højrøstet samtale.

På papiret virker det jo ikke til at være helt uudholdeligt at høre på – medmindre du er den, folk er højrøstede overfor.

Men alligevel er der rigtig mange kunder, som klager over netop støjniveauet. Ja, enkelte sammenligner ligefrem støjen fra støvsugeren med lyden fra en kraftig jetmotor.

Medion MD10065 er bedst på gulve uden tæpper

Til en pris som kun ligger få hundrede kroner over tussen, er Medion MD10065 ikke et tosset valg, hvis du ikke har tæpper på gulvene. Har du kæledyr, sørger den indbyggede kæledyrsfunktion for at fjerne hår og håransamlinger ret så effektivt.

Er gulvet meget beskidt, har robotstøvsugeren fra Medion også en Maks-indstilling. Her får du maksimal sugeevne på bekostning af noget af driftstiden. Og det er så også her, de fleste begynder at klage over støjniveauet.

Endelig er der problemerne med navigationen. Det er med til at skære yderligere af den reelle driftstid med støvsugning, fordi det tager støvsugerrobotten lidt længere tid at finde rundt.

Så alt i alt er Medion MD10065 måske i virkeligheden nok bedst egnet til at klare støvsugningen i en mindre bolig eller på et kontor, hvor der ikke er tæpper på gulvene, og de møbler der er, har tynde stålben – og der måske ikke er for mange af dem.

FordeleUlemper
God sugeevne på gulve uden tæpperManglende laser-sensor gør det sværere for støvsugeren at finde rundt
Nem appstyringLang ladetid på op til 6 timer
Valg mellem 6 forskellige driftsformerOpleves som meget støjende
God til at fjerne hår efter kæledyr
Medion Saugroboter mit intelligenter Navigation MD10065
4.5

Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012

Med en pris som ligger omkring de 1.500 kroner, kommer Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 med både gulvvaskefunktion, appstyring og visuel navigationssystem. Samtidig er den kun lige omkring 9 cm høj.

Det sidste gør det muligt for den lille lave støvsugerrobot at komme til under mange af de møbler, som større og dyrere robotstøvsugere ikke kan komme ind under.

Visuel navigationssystem

Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 bruger videobaseret, visuel navigation til at finde rundt i boligen. Det gør det noget nemmere for robotstøvsugeren at finde rundt, undgå forhindringer og komme hurtigt omkring i hjørnerne.

Ved hjælp af navigationssystemet tegner Xiaomi-robotten et kort over boligen, som du kan tilgå og tilpasse efter behov ved hjælp af den tilhørende app.

På den måde kan du f.eks. fravælge områder, som den ikke skal rengøre. Det er smart, hvis du f.eks. har et langhåret tæppe liggende et sted. For med en sugeevne på kun 2.100 Pa, skal tæpperne ikke være for langhårede, før støvsugeren får problemer med at holde dem ordentlig rene.

Klarer de fleste dørtærskler

Et af de problemer, som de billigere robotstøvsugere tit har, er at forcere dørtærskler. Det fremgår af adskille produktanmeldelser for andre støvsugerrobotter i samme prisklasse.

Men her er Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 udstyret med et smart lille hjul med takker. De gør det muligt for den lave robot at forcere dørtærskler på op til 2 cm uden problemer. Det er en funktion, der normalt ellers kun ses på langt dyrere robotstøvsugere.

Elektronisk vandpumpe

Gulvvaskefunktionen anvender en elektronisk vandpumpe til at styre vanddoseringen. Det gør det muligt at få vasket selv større gulvarealer med den beskedne mængde vand, som vandbeholderen kan rumme.

Samtidig er risikoen for lækager fra vandbeholderen væsentlig lavere i forhold til de robotstøvsugermodeller, der bruger en almindelig ventil til at åbne og lukke for vandet. For når støvsugeren ikke kører, sørger elektronikken for, at vandet forbliver indenbords.

Det er dog så som så med, hvor indtørret og genstridigt snavset på gulvet kan være, før Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 kommer til kort. Maskinen kan trods alt ikke skrubbe gulvet. Men den er fantastisk til at holde gulvet rent, når første det er blevet vasket manuelt.

Altså kan moppefunktionen ikke erstatte, men allerhøjst forlænge tiden mellem hver enkelt gulvvask med håndkraft.

Larmer ikke mere, end når du snakker

Med et støjniveau på kun 60 dB(A) larmer støvsugningen ikke mere, end hvad der svarer til en almindelig samtale mellem to personer. Altså kan du sagtens opholde dig og tale med andre i det samme rum, som støvsugeren kører i – bare den ikke kører lige ved siden af jer.

Ved hjælp af appen kan du også vælge en driftsform, som larmer endnu mindre. Den er perfekt til ”natkørsel” – men koster lidt på suge- og dermed rengøringsevnen.

Fås også i en lidt dyrere PRO-version

For omkring 4-500 kroner ekstra kan du få Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 i en såkaldt PRO-version. Her får du kraftigere sugeevne (2.500 Pa), lidt større støvbeholder (0,6 l) og endnu lavere højde (8 cm) på støvsugeren. Og så har den LIDAR laser-navigation.

Ulempen er, at PRO-modellen anvender en 2-i-1 støvbeholder, som også inkluderer vandtanken. Altså får du mindre plads til støv, når du indsætter vandtanken og den tilhørende gulvmoppe, Derudover opstår der nemmere lækager, fordi vandpumpen ikke er elektronisk.

Det optimale valg til det lave budget

Vælger du Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop 25012 får du – for nogle hundrede kroner mere end de allerbilligste robotstøvsugere – en meget bedre støvsuger for pengene.

For den visuelle navigation betyder, at du får meget mere effektiv støvsugertid ud af de 150 minutter, som støvsugerrobotten kan køre på en opladning. Samtidig husker den kortet over din bolig fra gang til gang – og du kan gå aktivt ind og rette i kortet, samt fravælge områder der ikke skal støvsuges.

Så vil du have nogle af de funktioner, som er med til at gøre de dyrere robotstøvsugermodeller mere effektive end de billige, er det her model, du kan vælge.

FordeleUlemper
Visuel navigation og redigerbar kortfunktion gør det nemt at udnytte driftstiden optimaltForholdsvis lav sugeevne, der dog rækker til korthårede tæpper
Elektronisk vandpumpe sikrer mod lækageMoppefunktionen kan ikke fjerne indtørrede pletter
Lille højde gør det nemt at støvsuge under lave møbler
Lavt støjniveau
Kan forcere dørtærskler på op til 2 centimeters højde

Europæiske butikker

Xiaomi PN101012 - Weiß - Rund - Acrylnitril-Butadien-Styrol (ABS) - Metall - 0,6 l - Walzenbürste & Seitenbürste - Android - iOS (XM200021) - Sonderposten
Xiaomi PN101012
Xiaomi
Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop Robottipölynimuri - Valkoinen
* Priser ex levering.

iRobot Roomba 694/695 – et røverkøb af en klassiker

iRobot har i mange år været kongen af robotstøvsugere – og faktisk er det først for ganske nyligt, at der er kommet spillere på banen, som kan gøre dem rangen stridig.

En af de iRobot robotstøvsugere som har været meget populære, er Roomba 695. Den sælges også under navnet iRobot Roomba 694, som er stort set den samme model.

Det er efterhånden en ældre svend, som har været på markedet siden maj måned i 2020.

Derfor sælges den til en ret fornuftig pris i dag – men er stadig et godt køb, netop fordi det er en iRobot. For eftersom modellen var på forkant med udviklingen for små 3 år siden, er specifikationerne fortsat ikke helt tossede. Særligt i det prisniveau på lidt over 1.500 kroner, som du kan få iRobot Roomba 694/695 til i dag.

Kun en støvsuger

I dag er moppefunktionen på det nærmeste standard i alle robotstøvsugere. Sådan var det ikke, da iRobot Roomba 695 var ny.

Derfor får du ”kun” en robotstøvsuger – og det er ikke helt tosset. For dengang iRobot Roomba 695 var ny, var moppefunktionen det også. Så den ville alligevel virke ret outdated i dag.

iAdapt® navigation

iRobot Roomba 695 bruger såkaldt iAdapt® teknologi til at navigere. Det er en teknologi, som bruger en særlig algoritme til at tilrettelægge og udføre støvsugningen i boligen. Algoritmen får input for sensorer og kameraer på robotstøvsugeren, som den bruger til at orientere sig med.

Det gør den næste lige så god til at køre rundt og undgå forhindringer, som nyere modeller med laser-baseret navigation.

Sugeevne i den bedre ende af i feltet

Med en estimeret sugeevne på omkring 3000 Pa (baseret på motorens effekt på 33 W), ligger sugeevnen pænt i midten af feltet på de støvsugere, som vi har testet. Den er ikke helt i bund som Blaupunkts RVC201. Men den suger omvendt ikke lige så meget som Xiaomi E10 og Eufy Robovac X8 Hybrid.

Ganske som flere af de andre modeller, klarer iRobot Roomba 695 sig bedst på de bonede gulve. Altså træ- og flisegulve uden tæpper.

Sugeevnen er dog høj nok til, at den også kan klare tæpper med lidt mere højde på luven end stort set halvdelen af de øvrige støvsugere i testen.

Samtidig er iRobot Roomba 695 udstyret med iRobots patenterede Dirt Detection teknologi. Det vil sige, at støvsugeren prioriterer de mest beskidte dele af lokalet, og støvsuger dem flere gange undervejs på sin vej rundt i lokalet.

Ikke den stille type

Selv om iRobot Roomba 695 generelt gør det hæderligt – og ret godt i forhold til prisen – er der dog et sted, hvor den falder igennem – bogstavelig talt med et brag: Støjniveauet.

For med en officiel måling på 69 dB(A) er det den mest højlydte støvsugerrobot i feltet – i hvert fald på papiret.

Stadig god – særligt på grund af prisen

At købe en iRobot Roomba 695 er lidt ligesom at købe en gammel Mercedes med lavt kilometertal. Du ved, at du får et solidt og robust produkt, som var foran på teknologi, da det var nyt.

Så er du til sikre, solide valg, er iRobot Roomba 695 den robotstøvsuger i testen, som du skal vælge.

FordeleUlemper
En iRobot Roomba til fantastisk god prisStøjniveau
iAdapt® teknologiIngen moppefunktion
Dirt Detection

Europæiske butikker

iRobot Roomba 694
iRobot Roomba 694 Robot Aspirador
Robot Aspirador iRobot Roomba R694040 Negro
iRobot R694040 aspiradora robotizada 0,6 L Bolsa para el polvo Negro, Gris
iRobot R694040 aspiradora robotizada 0,6 L Bolsa para el polvo Negro, Gris
* Priser ex levering.

Neatsvor X500 – anmeldernes darling

Lægger du små 700 kroner oven i dit budget, kommer Neatsvor X500 inden for rækkevidde.

Det er en robotstøvsuger, som kun sælges online fra Neatsvors egen hjemmeside sammen med dens søstermodeller. Og både Neatsvor X500 og søstrene har hentet mange roser og ”Bedst i test”-priser fra anmelderne.

Neatsvor X500 er ingen undtagelse. Det er den billigste af Neatsvors modeller, hvilket i praksis udmønter sig i en lavere sugeevne og kortere driftstid end søstermodellerne.

Både støvsuger og gulvmoppe

Neatsvor X500 tilbyder både støvsuger- og gulvmoppefunktion, og kommer med en støvbeholder på 0,6 liter og hele 0,35 liters vandtank.

Du skifter manuelt mellem støvsuger- og gulvmoppefunktion ved simpelthen at skifte mellem de to tanke. Det er lidt kikset, da det nemt betyder, at gulvvasken bliver skåret over af en opladning, hvis du har støvsuget gulvet, før du vasker det.

Suger overraskende godt – uden at larme

På trods at en sugeevne på ”kun” 3000 Pa, suger Neatsvor X500 både dyrehår og små stålkugler op uden problemer. Og kan også klare sand, krummer og de fleste morgenmadsprodukter.

Samtidig kan Neatsvor X500 bryste sig af at have testens laveste støjniveau på 55 dB(A).

Det betyder, at du sagtens kan have robotstøvsugerne kørende, selv om du sidder og snakker med andre mennesker i lokalet.

Gyroskop-baseret navigation

Navigationssystemet på Neatsvor X500 er lidt specielt. For støvsugeren bruger nemlig en gyroskop-baseret navigation, som sikrer, at den får støvsuget overalt i lokalet.

Det fungerer dog ganske godt i praksis – også når det kommer til at finde rundt om forhindringer.

Samtidig sikrer en højde på bare 7,5 cm, at maskinen nemt kan komme ind og støvsuge under selv de stole og skabe, som testens øvrige robotstøvsugere ikke kan klare.

Kan både fjern- og app-styres

Der følger en fjernbetjening med til Neatsvor X500. Den gør det muligt at fjernbetjene støvsugerens mest basale funktioner.

Skal du tilpasse opsætning, indstillinger og programmering, skal du have fat i den tilhørende app til din smartphone. Herfra kan du regulere alt – også vandforbrug og sugeevne.

Fra appen kan du samtidig holde øje med, hvor langt støvsugeren er kommet på sin tur rundt i boligen. Også selv om du ikke er hjemme. Samt indstille eventuelle zoner hvor den ikke skal vaske gulv.

Ved hjælp af appen er støvsugeren også kompatibel med både Google Home og Amazon Alexa. Altså kan du styre støvsugeren med stemmen, hvis du skulle have lyst til det.

Rimeligt forhold mellem drifts- og ladetid

Med op til 2 timers drift og 4 timers ladetid giver Neatsvor X500 et rimeligt forhold mellem, hvor længe støvsugerrobotten kan køre på en fuld opladning. Og hvor lang tid det tager at lade maskinen op igen.

Ligesom de fleste andre robotstøvsugere finder støvsugeren selv tilbage til ladestationen igen, når det er ved at være tid til at få mere strøm på batteriet.

Anmeldernes begejstring er til at forstå

Så alt i alt er anmeldernes begejstring til at forstå. For selv om Neatsvor X500 koster væsentligt mindre end dens tre søstermodeller – og flere af de nærmeste konkurrenter – får du altså rigtig meget for pengene.

Det gør Neatsvor X500 til et rigtig godt køb – og en rigtig god ven i hverdagen, når kampen med nullermændene skal vindes.

FordeleUlemper
Overraskende god sugeevne i praksisManuelt skift mellem gulvmoppe og støvsuger
Kommer med både fjernbetjening og app-programmering
Godt forhold mellem ladetid og driftstid
Lav højde på beskedne 7,5 cm gør det muligt at støvsuge under de fleste møbler
Testens laveste støjniveau
Neatsvor X500 hvid Test Robotstøvsuger
Neatsvor X500 hvid Robotstøvsuger giver dig mulighed for at rense dit hjem med støvsugning og gulvvaske. Med en sugestyrke på op til 3000 PA og et batteri på 2500 mAh kan du støvsuge hvert hjørne i dit hjem. Det indbyggede batteri har en batteritid på mellem 90 og 120 minutter, så du har nok tid til at gennemføre støvsugningen. Neatsvor X500 er kompatibel med Google Home, så du nemt kan...
Neatsvor X500 robotstøvsuger hvid
4.5

Eufy Robovac X8 Hybrid – en prisklasse højere

Med Eufy Robovac X8 Hybrid rykker vi prisniveauet 1.000 kroner op. Det er stadig billigt i forhold til topmodellerne, og for de ekstra penge får du en robotstøvsuger med en overordnet bedre performance.

Kort sagt en robotstøvsuger, der er større chance for, at du bliver glad for i hverdagen.

Næsten lige så stor sugeevne som topmodellerne

Sugeevnen er det første sted, du får en markant bedre ydelse ved at vælge Eufy Robovac X8 Hybrid.

Med en sugeevne på 4000 Pa får du en støvsugerrobot, som suger næsten lige så kraftigt som de dyreste modeller fra Roborock og iRobot. Og af de allerbilligste modeller er det kun Xiaomi E10, som har samme høje sugeevne.

Det betyder, at du får en endnu bedre støvsugning af træ- og flisegulve. Og også får en ordentlig støvsugning af tæpper – selv med lidt tykkere luv.

BEMÆRK: Flere testsider angiver en sugeevne på kun 2000 Pa, og hverken Eufys hjemmeside eller produktmanualen har gjort os meget klogere på, hvad der er korrekt. De fleste webshops angiver dog 4000 Pa, hvorfor vi antager, at det er den korrekte sugeevne på den model, der sælges online på nettet i dag.

Ekstra lang driftstid

Men der hvor Eufy Robovac X8 Hybrid for alvor rykker fra de billigere modeller, er driftstiden.

Her kan du – alt efter underlag og lokalernes udformning – støvsuge i op til 3 timer på en enkelt opladning. Det burde være rigeligt til, at du kan få støvsuget hele din bolig, uden at skulle vente 5 timer på at få støvsuget færdig.

Det er den tid, det tager at lade støvsugeren op i ladestationen. Det giver et helt pænt forhold mellem lade- og driftstid, som matcher mange af de langt dyrere modeller på markedet.

Inklusiv gulvvask

Eufy Robovac X8 Hybrid tilbyder både støvsugning og gulvvask i samme arbejdsgang. Og selv om der kun kan være 0,25 liter i vandbeholderen, rækker det rigeligt til en fuld tur rundt i boligen.

Desværre er vandgennemstrømningen manuel, hvorfor det kan være lidt svært at styre vandudløbet. Derudover er der hverken vibration i moppen (hvilket gør det sværere at få indtørret skidt af gulvet), ligesom moppen ikke løftes automatisk. Derfor skal du huske at angive tydeligt, hvor du har brug for moppefrie zoner i boligen.

LiDAR laserbaseret navigation

Det kan du gøre på det kort, som Eufy Robovac X8 Hybrid tegner over de enkelte rum i forbindelse med støvsugningen.

De er – ligesom navigationen – ret præcise, fordi Eufy Robovac X8 Hybrid i forhold til de helt billige modeller, anvender LiDAR laserbaseret navigation.

Altså får du her en støvsuger, som meget lettere kan finde rundt, og nemmere kan undgå de forhindringer, den møder på sin vej.

Lavt støjniveau

Med et støjniveau på kun 60 dB(A) larmer Eufy Robovac X8 Hybrid lige så lidt som de mest støjsvage modeller i testen. Det svarer – som allerede nævnt – til lydniveauet fra en almindelig samtale.

Højere pris giver en bedre overall performance

Uanset mystikken omkring sugeevnen, virker det generelt til, at den højere pris giver en bedre overall performance. Bare det at få LiDAR laserbaseret navigation er med til at retfærdiggøre den højere pris. Det giver dig nemlig en hurtigere støvsugning (og dermed bedre udnyttelse af batteriernes driftstid), fordi støvsugere har nemmere ved at finde rundt.

Så har du budgettet til det, kan det godt betale sig at lægge de små 1.000 kroner ekstra for Eufy Robovac X8 Hybrid.

FordeleUlemper
3 timers driftstid på en opladningMystik omkring sugeevnen
LiDAR laserbaseret navigationUdfordringer med moppefunktionen
Lavt støjniveau

Worldwide butikker

Робот-пылесос Eufy RoboVac X8 Hybrid
* Priser ex levering.

Kan det betale sig at købe en billig robotstøvsuger

Så alt i alt kan det godt betale sig at købe en billig robotstøvsuger, hvis du kan leve med, at den skal køre oftere. Eller at der ikke er de samme høje krav til rengøringen som i hjemmet – f.eks. i sommerhuset.

Brug 700-1000 kroner mere, og få en meget bedre støvsugning

Men lægger du 700 til 1000 kroner mere end de dyreste af de billigste modeller, får du en meget bedre oplevelse med din robotstøvsuger. Vel at mærke til en pris, der stadig ligger på under eller omkring en fjerdedel af prisen for de absolutte topmodeller på markedet.

Vil du vide mere omkring?